Etimolodjeye

candjî

Bodje « goirdj- » ‎(« goidje »), avou l’ cawete di codjowaedje «  » des viebes.

Prononçaedje

candjî
Djin et tins Codjowa
Cåzant Ind. pr. (dji, dj’) goirdjeye
Atôtchî(s) Ind. pr. (vos, vs) goirdjîz
Cåzants Ind. pr. (nos, ns) goirdjans
Rwaitants Ind. pr., nam. (i/il, ele/elle) goirdjeynut
Cåzant Ind. fut. (dji, dj’) goirdjeyrè
Cåzant D.I.E. (dji, dj’) goirdjive
Cåzant Suddj. pr. (ki dji, dj’) goirdjeye
pårt. erirece (dj’ a, vos av) goirdjî
Ôtes codjowaedjes come foirdjî

goirdjî

  1. (viebe å coplemint) avaler.
    • Elle a må s’ goidje ; ele gordjeye målåjheymint. Motî Haust (fråze rifondowe).
    • On n’ sâreû creûr kél foiss d’ârgumin, kél lokinss i gna d’vin n’baguett di sâ ou d’ neûhî, surtou si ell è mètow enn oûf par inn om k’a goûrjî on hûfion d’ trop !… Henri Forir, Notul so lè bazè skol dè vî tin, 1862.
    • Dji pinse fé d' l' oneur a m' patreye
      Tot goirdjant m' ritchesse a ptits côps. Louis Lagauche, "L' inmant", (1947), Li briyolet, Tchanson d’on vî Hutwès, p. 144 (fråze rifondowe).
  1. (viebe å coplemint) magnî d’ on plin côp.
    • Li grande veye wangne ;
      Elle a rawyî les hôts fayis ;
      Elle a goirdjî dins les virêyes. Lucyin Mahin.
  2. ((viebe å prono)) magnî ou boere bråmint.
    • I s’ a goirdjî di tchå et d’ crompires. Motî Forir (fråze rifondowe).
    • I s’ a co goirdjî d’ bwesson. Motî d’ Nivele (fråze rifondowe).

Parintaedje

candjî

Sinonimeye

candjî

Ortografeyes

candjî
Après 1900, foû rfondou (Feller, Feller ricandjî, nén Feller) :
Li mot n’ est nén dins : C8, G0, R13, S0

Ratournaedjes

candjî
avaler foirt radmint

Pårticipe erirece

candjî

goirdjî omrin

  1. Pårticipe erirece omrin do viebe "goirdjî".
    • I s’ a goirdjî di tchå et d’ crompires. Motî Forir (fråze rifondowe).
    • I s’ a co goirdjî d’ bwesson. Motî d’ Nivele (fråze rifondowe).
    • Li grande veye wangne ;
      Elle a rawyî les hôts fayis ;
      Elle a goirdjî dins les virêyes. Lucyin Mahin.

Ratournaedjes

candjî
avaler foirt radmint