Walon (Rifondou) candjî

Etimolodjeye candjî

S’ i gn åreut ene sakî ki sepreut cwè åd fwait di l’ etimolodjeye di « tcherdjî », el pout stitchî vaici.

Prononçaedje candjî

Viebe candjî

Djin et tins Codjowa
Cåzant Ind. pr. (dji, dj’) tchedje
Atôtchî(s) Ind. pr. (vos, vs) tcherdjîz
Cåzants Ind. pr. (nos, ns) tcherdjans
Rwaitants Ind. pr., nam. (i/il, ele/elle) tchedjnut
Cåzant Ind. fut. (dji, dj’) tchedjrè
Cåzant D.I.E. (dji, dj’) tcherdjive
Cåzant Suddj. pr. (ki dji, dj’) tchedje
pårt. erirece (dj’ a, vos av) tcherdjî
Ôtes codjowaedjes sipepieus tåvlea

tcherdjî (viebe å coplemint)

  1. fé monter (ene martchandijhe) so ene ahesse pol tcheryî.
    • Les longowès fotches tcherdjèt les hôts tchårs d' on grin bén setch ki xhiltêye la k' on l' etaesse Henri Simon (fråze rifondowe).
    • On lzès tcherdjive so on tchår ås schaletes råyî pa onk ou deus boûs atelés å tamon oubén al crustaleManfred Lejoly (fråze rifondowe).
  2. prinde (ene sakî) e-n otostop.
  3. (éndjolike) aberweter (on programe, des dnêyes).
  4. (mot d’ electricyin) rimpli d' foice electrike (ene batreye).
  5. dimander di fé ene sacwè e s' plaece.
    • Dji tchedje mi camaeråde Dumont, mayeur et medcén, do fé shure ces clawes rectaDieudonné Salme, "Guiyåme li bracneu", 1903, p.9 (fråze rifondowe).
  6. (viebe å prono) fé ene ovraedje si-minme.
    • Dji m’ tchedje di l’ amoirçaedje, des viers, del tchene et des molons Félicien Barry (fråze rifondowe).

Parintaedje candjî

Ortografeyes candjî

Après 1900, foû rfondou (Feller, Feller ricandjî, nén Feller) :

Ratournaedjes candjî

fé aler ene martchandijhe so ene ahesse pol tcheryî

Pårticipe erirece candjî

tcherdjî omrin

  1. Pårticipe erirece omrin do viebe "tcherdjî", ki pout esse eployî come addjectif et come sustantif.

Addjectif candjî

singulî pluriyal
omrin tcherdjî tcherdjîs
femrin padrî tcherdjeye tcherdjeyes
femrin padvant tcherdjeye tcherdjeyès

tcherdjî omrin (come addjectif djondrece, metou padvant u padrî l’ no)

  1. k' a on gros pwès sor lu.
  2. rimpli.
    • L' awousse esteut fini, les djåbes estént rintrêyes
      Et les cinas tcherdjîs disk' al sovronde do toet
      Fjhît drener dzo leu poeds les sômîs vermouyeus
      Louis Lagauche, "Mayon" (1923), p. 28 (fråze rifondowe).
  3. k' a boevou bråmint (di l' alcol).

Ratourneures candjî

  1. tcherdjî come on bådet, tcherdjî come on moulet
  2. tcherdjî come on Polonès