et s’
(Redjiblé di et s')
Walon (Rifondou)Candjî
EtimolodjeyeCandjî
Aplacaedje di : « et » + « s’ » (spotchaedje di « si », do bodje « sic »).
AdjondreceCandjî
et s’ (nén candjåve)
- et.
- Magne et s’ ti tais ! — Lucyin Mahin, Ène bauke su lès bwès d’ l’ Ârdene (fråze rifondowe).
- et adon, ey après çoula.
- Moussans dvins, et s’ nos adjnolans. — Noyé walon (fråze rifondowe).
- Et s’ els a-t ele fwait tertos dismoussî. — vîs Papîs, 1632 (sourdant a recråxhî) (fråze rifondowe).
- Atrapez bénrade li trimouye, et s’ moloz, Bete, a toû di bresse. — Chales Werotte (fråze rifondowe).
Mots d’ aplacaedjeCandjî
SinonimeyeCandjî
NoteCandjî
- pol deujhinme viebe, on pout wårder l’ minme codjowa ki l’ ci do prumî : magne et s’ ti tais !
- on pout eto mete li deujhinme viebe a môde di codjowant infinitif.
- å cmandeu li prono des viebes a prono si rmete padvant l’ deujhinme viebe : et s’ ti tais; et s’ nos adjnolans !
- li prono sudjet rispite padrî : Et s’ els a-t ele fwait tertos dismoussî.
RatournaedjesCandjî
Loukîz a : et