Addjectif

candjî

bômel, bômele [addj., purade padrî & [o.f.n.]

  1. k' a l' vizaedje u tot l' coir gonflé, copurade :
    1. d' awè trop boevou des gotes. On dit eto: shoflé.
      • Il a divnou bômel å boere do chnik. Motî Forir (fråze rifondowe).
      • Loukîz, djans, loukîz ene gote ké vizaedje ! Pa, seur k’ i dvénrè bômel, el divénrè-t-i ! Henri Simon, « Li bleû-bîhe » 1886, (eplaidaedje da Jean Haust e 1936), p.12 (fråze rifondowe).
      • I n’ est nén crås, il est bômel. I n’ est nén gros : i shofele des poes. Arthur Xhignesse, « Boule-di-Gôme », 1912, p.3 (fråze rifondowe).
    2. d' awè trop di cråxhe. On dit eto: fornouri.
      • "Trop d' avoenne et trop pô d' gorea" k' on dit a on gros bômel, ki s' ecråxhe pask' i n' boute nén assez.
    3. d' ene maladeye, do prindaedje d' ene drouke ki l' espaitche di tchessî evoye si aiwe, et tcheryî si aiwlinne.
      • I dvént bômel.
      • Dispu k' ele prind del cortizône ele divént bômele.
      • On bômel si inflé d' aiwlinne k' a poenne lyi veyeut on s' narene Buva troes pots, pixha shijh tones, Et dvinve ossu greye ki personne Lambert de Ryckman (fråze rifondowe).

Parintaedje

candjî

Ortografeyes

candjî
Après 1900, foû rfondou (Feller, Feller ricandjî, nén Feller) :

Ratournaedjes

candjî
bômel
bômel
bômel