Contenu supprimé Contenu ajouté
Pablo (copiner | contribouwaedjes)
Aucun résumé des modifications
 
Lucyin (copiner | contribouwaedjes)
Aucun résumé des modifications
Roye 1:
<P><FONT COLOR="#ff0000"><B>bråye</B></FONT> [f.n.]
<P><FONT COLOR="#ff0000"><B>bråye</B></FONT> [f.n.] <B>1.</B> faxhe (des efants) <FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;Bråyes et pixhåds, moståde pattavå:</FONT> dijhêye po balter des cis k'&nbsp;ont yeu èn efant. <FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;Ratindoz ene miete, vos bråyes sont co sol håye:</FONT> dijhêye a on djonnea ki fwait do ronflant. <FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;I sont todi dins les bråyes:</FONT> il ont efant so efant. rl a: [[Motî:handea|handea]]. <span lang=fr>F. langes.</span> <B>2.</B> loke (vî mousmint, cayet tot coschiré). <I>Ravizoz m'&nbsp;tchimijhe, ci n'&nbsp;est pus k'&nbsp;ene bråye</I> (F. Deprêtre et R. Nopère). <span lang=fr>F. harde.</span> <B>3.</B> rabat di tchminêye (toele froncêye, sovint a cwårea, ki pindeut après les viyès tchiminêyes, u les léts a bardakin). <B>4.</B> (mot d'&nbsp;botchî) mwais bokets d'&nbsp;ene biesse di botchreye, k'&nbsp;gn a inte ses pates di drî (pixha et pårteyes des måyes, pé des vatches et berbis). <I>Li bråye d'&nbsp;ene vatche, d'&nbsp;on pourcea</I> (J. Wisimus). <B>5.</B> crote (di tchet). rl a: [[Motî:sitron|sitron]], [[Motî:flate|flate]], [[Motî:crote|crote]], [[Motî:polene|polene]], [[Motî:pecale|pecale]], [[Motî:pilule|pilule]], [[Motî:crotale|crotale]], [[Motî:schite|schite]]. Disfondowes: <B>brauye</B>, brâye, braye. | <FONT COLOR="#ff0000"><B>bråyete</B></FONT> [f.n.] droveure padvant les marones, par la k'&nbsp;les omes pixhèt. <I>On ramasséve les botons d'&nbsp;bråyete po nozôtes djouwer</I> (E. Pècheur). <FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;Rabotene ti bråyete, li ptit oujhea va voler evoye:</FONT> dijhêye a onk k'&nbsp;a l'&nbsp;bråyete å lådje. <FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;Sint Medåd, grand pixhåd; Sinte Magrite lyi rabotneye si bråyete:</FONT> Si i ploût al Sint-Medåd, i plourè cwarante djoûs, apus k'&nbsp;i feye bon al Sinte-Magrite. <span lang=fr>F. braguette.</span> Disfondowes: <B>brayète</B>, <B>brauyète</B>, brayate.</P>
<B>1.</B> faxhe (des efants) <FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;Bråyes et pixhåds, moståde pattavå:</FONT> dijhêye po balter des cis k'&nbsp;ont yeu èn efant. <span lang=fr>F. lange.</span>
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;Ratindoz ene miete, vos bråyes sont co sol håye:</FONT> dijhêye a on djonnea ki fwait do ronflant.
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;I sont todi dins les bråyes:</FONT> il ont efant so efant. rl a: [[Motî:handea|handea]].
<B>2.</B> [[Motî:loke|loke]] (vî mousmint, cayet tot coschiré). <I>Ravizoz m'&nbsp;tchimijhe, ci n'&nbsp;est pus k'&nbsp;ene bråye</I> ([[F. Deprêtre et R. Nopère]]). <span lang=fr>F. harde.</span>
<B>3.</B> loke u coide k' on-z ateléve ås pates des poyes, des tchvås po n' nén k' i s' såvénxhe. <span lang=fr>F. entrave.</span>
<B>4.</B> [[Motî:rabat|rabat di tchminêye]] (toele froncêye, sovint a cwårea, ki pindeut après les viyès tchiminêyes, u les léts a bardakin).
<B>5.</B> (mot d'&nbsp;botchî) mwais bokets d'&nbsp;ene biesse di botchreye, k'&nbsp;gn a inte ses pates di drî (pixha et pårteyes des måyes, pé des vatches et berbis). <I>Li bråye d'&nbsp;ene vatche, d'&nbsp;on pourcea</I> ([[J. Wisimus]]).
<B>6.</B> crote (di tchet). rl a: [[Motî:sitron|sitron]], [[Motî:flate|flate]], [[Motî:crote|crote]], [[Motî:polene|polene]], [[Motî:pecale|pecale]], [[Motî:pilure|pilure]], [[Motî:crotale|crotale]], [[Motî:schite|schite]].
Disfondowes: <span lang=wa-feller><FONT COLOR="#800080">brauye</FONT>, brâye, braye</span>
| <FONT COLOR="#ff0000"><B>brayete</B></FONT> [f.n.] droveure padvant les marones, par la k'&nbsp;les omes pixhèt. <I>On ramasséve les botons d'&nbsp;brayete po nozôtes djouwer</I> ([[E. Pècheur]]).
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;Rabotene ti brayete, li ptit oujhea va voler evoye:</FONT> dijhêye a onk k'&nbsp;a l'&nbsp;brayete å lådje.
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;Sint Medåd, grand pixhåd; Sinte Magrite lyi rabotnêye si brayete:</FONT> Si i ploût al Sint-Medåd, i plourè cwarante djoûs, apus k'&nbsp;i feye bon al Sinte-Magrite. <span lang=fr>F. braguette.</span>
Disfondowes: <span lang=wa-feller><FONT COLOR="#800080">brayète</FONT>, brauyète, brayate</span>
 
Parintêye :
* [[Motî:bråyler|bråyler]]
* [[Motî:bråyter|bråyter]]
* [[Motî:abråyter|abråyter]]
* [[Motî:disbråyler|disbråyler]]
* [[Motî:disbråyter|disbråyter]]
Mots d' aplacaedje :
* [[Motî:bråye di tchet|bråye di tchet]]
* [[Motî:bråye di coucou|bråye di coucou]]