Contenu supprimé Contenu ajouté
Lucyin (copiner | contribouwaedjes)
Aucun résumé des modifications
Lucyin (copiner | contribouwaedjes)
Aucun résumé des modifications
Roye 1:
 
{{Lka}} «[[Vea]]»
=={{=wa=}}==
 
{{dal}}
 
{{==E}}
Etimolodjeye: latén <span lang=la>"vitellus"</span> (minme sinse).
 
<FONT COLOR="#ff0000"><B>vea</B></FONT> [o.n.]
 
<B>1.</B> djonne del vatche, et ki tete co. <I>Come c' est tinre, donwê, del tchå d' vea d' laecea.</I> <I>Dji va ariver; dji n' a pus k' a rabuvrer les veas</I> ([[J. Marteleur]]). <I>Cwand l' vea a skepyî, on l' sitreye po l' dispierter</I> ([[J. Boulard]]). <span lang=fr>F. (jeune) veau.</span>
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;On vea [[Motî:cou d' polin|cou d' polin°]]</FONT>.
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;fé s' vea, diner s' vea:</FONT> veler. <I>Li vatche a dné s' vea; Gn a ene vatche k' est po fé l' vea.</I>
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;bén ti vas fé on vea:</FONT> dijhêye a ene sakî ki s' fwait laid (come ene vatche ki fwait l' vea), divant åk di målåjhey, ene contråvisté.
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;haetchî l' vea:</FONT> aidî ene vatche a veler, tot saetchant l' vea avou ses mwins u avou ene veleuse.
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;cotaeyî on vea:</FONT> (mot d' cinsî, d' årtisse) cotaeyî l' vea dins l' velire, cwand il est moirt et k' on n' vout nén fé ene botnire (cezaryinne).
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;taper l' vea:</FONT> fordjeter. <span lang=fr>F. avorter.</span>
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;prinde come li schite ås veas:</FONT> ariver tot d' on côp, k' on n' s' î atind nén, come les veas ki sont bén gaiys å matén, et k' ont li schite ey esse presse a crever al nute. <I>L' amour, ça prind come li schite ås veas.</I>
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;molete di vea:</FONT> cwatrinme potche do stoumak des veas, k' on-z eployive dinltins po fé prinde li froumadje. <span lang=fr>F. caillette.</span>
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;ene roye par vea:</FONT> piceure po vey l' ådje d' ene vatche tot contant les royes a ses coines.
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;boerler</FONT> u: <FONT COLOR="#0000ff">riboerler</FONT> u: <FONT COLOR="#0000ff">gueuyî come on vea:</FONT> boerler u criyî foirt, come li ptit vea k' a fwin et ki boerlêye après s' mé. <span lang=fr>F. tempêter, brailler.</span>
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;braire come on vea:</FONT> <I>a)</I> gueuyî foirt; <I>b)</I> tchoûler toltins.
# [[awè etindou braire on vea]], [[awè oyou boerler on vea mins n' pus sawè dins ké ståve]]
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;Si on-z ôt boerler on vea, c' est k' li ståve n' est nén vude</FONT>; u: <FONT COLOR="#0000ff">Cwand on cåze d' on cabolé vea, c' est k' il a des taetches:</FONT> si on raconte ene sacwè so ene sakî, c' est k' i gn a do veur divins. Franwal: ahåyant po: <span lang=fr>"Il n'y a pas de fumée sans feu"</span>.
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;On vea ki boet bén n' mindje nén</FONT>; u: <FONT COLOR="#0000ff">li vea ki tete bén, n' magne waire:</FONT> dijhêye a on boeveu.
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;on here tant on vea k' al fén on l' fwait boere:</FONT> i fåt aveur del pacyince, et on-z avént a ses såmes.
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;esse riletchî (eye) come on vea k' a deus més (meres):</FONT> esse todi bén prôpe. Franwal: ahåyant po: <span lang=fr>"propret, tiré(e) à quatre épingles"</span>.
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;Dinez a boere å vea&nbsp;!:</FONT> <I>a)</I> dijhêye po fé taire on boerleu, tot lyi payant on vere. <I>b)</I> po balter on mwais tchanteu.
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;sitåré come on vea:</FONT> sitindou (owe) al tere, fén mierlong (fene mierlongue), come li vea noû-skepyî ki saye di s' lever, et ki tchait a tere. <span lang=fr>F. étendu(e) par terre.</span>
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;Ene vatche n' î ricnoxhreut nén s' vea:</FONT> po dire k' i gn a on disdut d' tos les diales, ki totafwait est cou dzeu cou dzo. rl a: [[Motî:troye|troye]]. Franwal: ahåyant po: <span lang=fr>"désordre indescriptible"</span>.
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;i mourt</FONT> (u: <FONT COLOR="#0000ff">i gn è creve</FONT>) <FONT COLOR="#0000ff">ostant d' veas ki d' vatches:</FONT> on mourt a tote ådje; on n' conoxhe nén ni l' djoû, ni l' eure di s' moirt (gn a bråmint des ptits veas ki crevèt di li schite, et di ds ôtes maladeyes).
 
<B>2.</B> [[Motî:åmea|åmea]]. <I>Il ecråxhèt todi on vea.</I> rl a: [[Motî:teteu|teteu]]; [[Motî:vatchot|vatchot]]. <span lang=fr>F. veau, taurillon.</span>
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;magnant vea:</FONT> vea k' a ddja yeu del yebe a magnî, et ki s' tchå est rodje, eneviè on blanc vea. ki n' a yeu k' do laecea. <span lang=fr>F. veau à l'herbe.</span>
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;loyén d' vea:</FONT> coide po-z elaxhî les veas, sins les stronner. rl a: [[Motî:laxhe|laxhe]], [[Motî:loye-cô|loye-cô]].
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;såvadje</FONT> (u: <FONT COLOR="#0000ff">waeraxhe) come on vea k' a cassé s' loyén:</FONT> foirt såvadje.
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;aprester l' loyén dvant l' vea:</FONT> si mådjiner des belès sacwès, dabôrd k' on est lon d' esse seur k' ele vont ariver. Franwal: ahåyant po: <span lang=fr>"vendre la peau de l'ours"</span>.
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;I fåt set Djôzef po saetchî on vea foû d' on ståve:</FONT> i fåt set foirts omes, ca les veas ki vont rexhe do ståve po aler ås tchamps pol prumî côp, u po-z esse tcherdjîs po vinde, i sont foirt waeraxhes.
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;rôguea des veas:</FONT> maladeye des veas ki rôguièt cwand i cmincèt a magnî do gros four. <span lang=fr>F. laryngite.</span>
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;djouwer a [[Motî:pelé|pelé°]] vea:</FONT> djouwer al bataye (djeu d' cwåtes); rl a: pelé [[Motî:cokea|cokea]].
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;S'&nbsp;i ramasse on vea d' ôr, il årè des fenès pates:</FONT> dijhêye po onk ki furleye les cwårs, u ki n' boute nén. Franwal: ahåyant po: <span lang=fr>"Il ne fera jamais fortune"</span>.
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;Çou k' l' amour fwait fé, sapinse li feme ki rabressive si vea:</FONT> sapinsté, po balter les cis ki sont-st amoreus.
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;Il a todi l' aiwe a l' boke, come on vea k' a des viers:</FONT> dijhêye po onk k' a todi håsse di magnî, come les veas k' ont des viers, ki n' sont måy ripaxhîs.
 
<B>3.</B> djonne des såvadjes roemiants. <I>Li vea del bixhe, on l' lome li fan, li vea del gade di tchivroû, li gadot.</I>
Ligne 46 ⟶ 17 :
 
<B>5.</B> biesse (come traitaedje po ene djin).
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;grand vea; sot vea:</FONT> grande biesse, [[Motî:båyåd|båyåd]]. <I>A l' grand vea k' c' est d' ça&nbsp;!</I> <span lang=fr>F. niais, nigaud, godiche, hurluberlu.</span>
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;li ci k'&nbsp;est vea, c' est po èn an, mins l' ci k' est biesse, c' est po todi:</FONT> risponse d' ene sakî k' on trait
e di vea.
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;I s' prind po li r
wè des veas, ey i n' est nén co l' captinne des pourceas:</FONT> c' est ene grande biesse ki vout fé di s' nez.
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;on lourd vea ki n' si sait rmouwer:</FONT> on gros londjin. <span lang=fr>F. lourdaud, étourdi.</span>
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;On lyi frè dipus d' oneur k' a on vea, on l' eterrè avou s' pea:</FONT> dijhêye po onk k' est moirt et k' on-z etere sins l'&nbsp;rigreter.
 
<B>6.</B> [[Motî:cur|cur]] d' åmea, foirt tinre, di meyeuse cwålité ki l' cur di vatche. <I>C' est des solés avou des epegnes di vea.</I>
Ligne 61 ⟶ 25 :
 
<B>9.</B> laid tour, niche côp. <span lang=fr>F. fourberie, sale coup.</span>
 
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;il a yeu rade fwait s' vea:</FONT>
{{==Reu}}
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;{{rato}}On vea [[Motî:cou d' polin|cou d' polin°]]<{{/FONT>rato}}.
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;{{rato}}fé s' vea, diner s' vea:<{{/FONT>rato}} veler. <I>Li vatche a dné s' vea; Gn a ene vatche k' est po fé l' vea.</I>
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;{{rato}}bén ti vas fé on vea:<{{/FONT>rato}} dijhêye a ene sakî ki s' fwait laid (come ene vatche ki fwait l' vea), divant åk di målåjhey, ene contråvisté.
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;{{rato}}haetchî l' vea:<{{/FONT>rato}} aidî ene vatche a veler, tot saetchant l' vea avou ses mwins u avou ene veleuse.
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;{{rato}}cotaeyî on vea:<{{/FONT>rato}} (mot d' cinsî, d' årtisse) cotaeyî l' vea dins l' velire, cwand il est moirt et k' on n' vout nén fé ene botnire (cezaryinne).
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;{{rato}}taper l' vea:<{{/FONT>rato}} fordjeter. <span lang=fr>F. avorter.</span>
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;{{rato}}prinde come li schite ås veas:<{{/FONT>rato}} ariver tot d' on côp, k' on n' s' î atind nén, come les veas ki sont bén gaiys å matén, et k' ont li schite ey esse presse a crever al nute. <I>L' amour, ça prind come li schite ås veas.</I>
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;{{rato}}molete di vea:<{{/FONT>rato}} cwatrinme potche do stoumak des veas, k' on-z eployive dinltins po fé prinde li froumadje. <span lang=fr>F. caillette.</span>
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;{{rato}}ene roye par vea:<{{/FONT>rato}} piceure po vey l' ådje d' ene vatche tot contant les royes a ses coines.
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;{{rato}}boerler</FONT> u: <FONT COLOR="#0000ff">{{urato}}riboerler</FONT> u: <FONT COLOR="#0000ff">{{urato}}gueuyî come on vea:<{{/FONT>rato}} boerler u criyî foirt, come li ptit vea k' a fwin et ki boerlêye après s' mé. <span lang=fr>F. tempêter, brailler.</span>
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;{{rato}}braire come on vea:<{{/FONT>rato}} <I>a)</I> gueuyî foirt; <I>b)</I> tchoûler toltins.
# [[awè etindou braire on vea]], [[awè oyou boerler on vea mins n' pus sawè dins ké ståve]]
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;{{rato}}Si on-z ôt boerler on vea, c' est k' li ståve n' est nén vude<{{/FONT>; u: <FONT COLOR="#0000ff">rato}}{{urato}}Cwand on cåze d' on cabolé vea, c' est k' il a des taetches:<{{/FONT>rato}} si on raconte ene sacwè so ene sakî, c' est k' i gn a do veur divins. Franwal: ahåyant po: <span lang=fr>"Il n'y a pas de fumée sans feu"</span>.
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;{{rato}}On vea ki boet bén n' mindje nén<{{/FONT>; u: <FONT COLOR="#0000ff">rato}}{{urato}}li vea ki tete bén, n' magne waire:<{{/FONT>rato}} dijhêye a on boeveu.
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;{{rato}}on here tant on vea k' al fén on l' fwait boere:<{{/FONT>rato}} i fåt aveur del pacyince, et on-z avént a ses såmes.
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;{{rato}}esse riletchî (eye) come on vea k' a deus més (meres):<{{/FONT>rato}} esse todi bén prôpe. Franwal: ahåyant po: <span lang=fr>"propret, tiré(e) à quatre épingles"</span>.
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;{{rato}}Dinez a boere å vea&nbsp;!:<{{/FONT>rato}} <I>a)</I> dijhêye po fé taire on boerleu, tot lyi payant on vere. <I>b)</I> po balter on mwais tchanteu.
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;{{rato}}sitåré come on vea:<{{/FONT>rato}} sitindou (owe) al tere, fén mierlong (fene mierlongue), come li vea noû-skepyî ki saye di s' lever, et ki tchait a tere. <span lang=fr>F. étendu(e) par terre.</span>
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;{{rato}}Ene vatche n' î ricnoxhreut nén s' vea:<{{/FONT>rato}} po dire k' i gn a on disdut d' tos les diales, ki totafwait est cou dzeu cou dzo. rl a: [[Motî:troye|troye]]. Franwal: ahåyant po: <span lang=fr>"désordre indescriptible"</span>.
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;{{rato}}i mourt</FONT> (u: <FONT COLOR="#0000ff">{{urato}}i gn è creve<{{/FONT>rato}}) <FONT COLOR="#0000ff">ostant d' veas ki d' vatches:<{{/FONT>rato}} on mourt a tote ådje; on n' conoxhe nén ni l' djoû, ni l' eure di s' moirt (gn a bråmint des ptits veas ki crevèt di li schite, et di ds ôtes maladeyes).
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;{{rato}}magnant vea:<{{/FONT>rato}} vea k' a ddja yeu del yebe a magnî, et ki s' tchå est rodje, eneviè on blanc vea. ki n' a yeu k' do laecea. <span lang=fr>F. veau à l'herbe.</span>
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;{{rato}}loyén d' vea:<{{/FONT>rato}} coide po-z elaxhî les veas, sins les stronner. rl a: [[Motî:laxhe|laxhe]], [[Motî:loye-cô|loye-cô]].
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;{{rato}}såvadje</FONT> (u: <FONT COLOR="#0000ff">{{urato}}waeraxhe) come on vea k' a cassé s' loyén:<{{/FONT>rato}} foirt såvadje.
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;{{rato}}aprester l' loyén dvant l' vea:<{{/FONT>rato}} si mådjiner des belès sacwès, dabôrd k' on est lon d' esse seur k' ele vont ariver. Franwal: ahåyant po: <span lang=fr>"vendre la peau de l'ours"</span>.
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;{{rato}}I fåt set Djôzef po saetchî on vea foû d' on ståve:<{{/FONT>rato}} i fåt set foirts omes, ca les veas ki vont rexhe do ståve po aler ås tchamps pol prumî côp, u po-z esse tcherdjîs po vinde, i sont foirt waeraxhes.
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;{{rato}}rôguea des veas:<{{/FONT>rato}} maladeye des veas ki rôguièt cwand i cmincèt a magnî do gros four. <span lang=fr>F. laryngite.</span>
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;{{rato}}djouwer a [[Motî:pelé|pelé°]] vea:<{{/FONT>rato}} djouwer al bataye (djeu d' cwåtes); rl a: pelé [[Motî:cokea|cokea]].
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;{{rato}}S'&nbsp;i ramasse on vea d' ôr, il årè des fenès pates:<{{/FONT>rato}} dijhêye po onk ki furleye les cwårs, u ki n' boute nén. Franwal: ahåyant po: <span lang=fr>"Il ne fera jamais fortune"</span>.
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;{{rato}}Çou k' l' amour fwait fé, sapinse li feme ki rabressive si vea:<{{/FONT>rato}} sapinsté, po balter les cis ki sont-st amoreus.
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;{{rato}}Il a todi l' aiwe a l' boke, come on vea k' a des viers:<{{/FONT>rato}} dijhêye po onk k' a todi håsse di magnî, come les veas k' ont des viers, ki n' sont måy ripaxhîs.
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;{{rato}}grand vea; sot vea:<{{/FONT>rato}} grande biesse, [[Motî:båyåd|båyåd]]. <I>A l' grand vea k' c' est d' ça&nbsp;!</I> <span lang=fr>F. niais, nigaud, godiche, hurluberlu.</span>
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;{{rato}}li ci k'&nbsp;est vea, c' est po èn an, mins l' ci k' est biesse, c' est po todi:<{{/FONT>rato}} risponse d' ene sakî k' on trait
e di vea.
#{{rato}}I s' prind po li r
wè des veas, ey i n' est nén co l' captinne des pourceas:<{{/FONT>rato}} c' est ene grande biesse ki vout fé di s' nez.
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;{{rato}}on lourd vea ki n' si sait rmouwer:<{{/FONT>rato}} on gros londjin. <span lang=fr>F. lourdaud, étourdi.</span>
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;{{rato}}On lyi frè dipus d' oneur k' a on vea, on l' eterrè avou s' pea:<{{/FONT>rato}} dijhêye po onk k' est moirt et k' on-z etere sins l'&nbsp;rigreter.
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;{{rato}}il a yeu rade fwait s' vea:<{{/FONT>rato}}
<I>a)</I> il a yeu vite fwait s' laid côp.
<I>b)</I> i n' a nén fwait long feu (çou k' il aveut metou so pî n' a nén duré lontins).
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;{{rato}}fote ès vea<{{/FONT>; u: <FONT COLOR="#0000ff">rato}}{{urato}}leyî s' vea:<{{/FONT>rato}} kimincî èn ovraedje, pu l' leyî la.
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;{{rato}}aler rcweri s' vea:<{{/FONT>rato}} ricmincî tolminme ci ovraedje la.
<FONT COLOR="#0000ff">&gt;&gt;&nbsp;{{rato}}raconter s' vea:<{{/FONT>rato}} dire ses screts mawets a des cis ki n' vos schoûtèt nén. <span lang=fr>F. accoucher de confidences.</span>
 
Etimolodjeye: latén <span lang=la>"vitellus"</span> (minme sinse).
 
 
 
{{==Pa}}
Parintêye :
* [[Motî:veler|veler, velaedje, velêye, veleuse]]
* [[Motî:velire|velire, velî]]